Mine mål som opdrætter

Jeg tror ikke man på forhånd kan beslutte sig at blive opdrætter. Jeg mener: Allerede når man får en lille hvalp i hus. Jeg har oplevet tiden fra det tidspunkt, hvor jeg hentede lille Ussi hjem til den store beslutning som en lang proces, der var fyldt med mange glæder over ethvert trin i min hunds udvikling,  mange  iagttagelser, overvejelser, men også med bekymringer og usikkerhed. Det tog mig lang tid at blive sikker på, at netop Ussi som avlstæve har noget at tilbyde, der burde gives videre til næste generationer af hovawart hvalpe. Fordi det at opdrætte er for mig at tænke i generationer. Man opnår ikke fremskridt i racen ved at parre 2 tilfældige hunde. Formål med avl er altid at hvalpe er bedre end deres forældre. Selvfølgelig kan man være heldig at få nogle gode hvalpe ud fra en tilfældig parring, som vil være til glæde for deres ejere.  Omvendt kan man være uheldig selv ved den mest gennemtænkte parring at få noget mindre godt afkom. Men som opdrætter er det vigtigt for mig at have god samvittighed, at jeg har gjort alt for at vælge de rigtige forældre til mine hovawart hvalpe. Jeg har mit eget mål med mit opdræt, en vision om hvilke racens egenskaber jeg vil lægge vægt på. Min drøm er fysisk sunde og mentalt stabile  robuste hovawart hvalpe med kant. Det er denne “kant” jeg gerne ser hos hovawarten som vagt- og brugshund. Mod, energi, en ordentlig portion af byttedrift samt en vis  selvstændighed hører med til hovawartens racestandard og disse egenskaber vil jeg gerne bevare hos mine hvalpe. Stærk psyke og velafbalanceret temperament er for mig meget vigtige.

Her vil jeg gerne udtale mig om en misforståelse, der hersker omkring brugsracer, herunder hovawarten. Der er mange mennesker som tror at en familie hund ikke er forenelig med begreberne “brugshund” og “brugsegenskaber”. For dem er det enten/eller, fordi de forestiller sig en brugshund som et uhyre, der angriber  figuranten og alt hvad der  bevæger sig. Mens det er præcist omvendt! En god brugshund er nem at  have som familiemedlem, fordi den nemt kan motiveres til at samarbejde med mennesket, ergo en hund som har det nemt ved med tiden at underordne sig og ved at blive lydig. Samtidigt skal en brugshund have en robust psyke for at kunne arbejde  under forskellige forhold. Det betyder, at en hund med en robust psyke ikke flipper ud ved første besøg hos dyrlægen eller fordi den for første gang skal køre i en elevator eller på en færge. Det er de samme egenskaber, som man  bruger ved uddannelsen af lavinehunde, redningshunde m.m. Min gamle hanhund Boogie har været en god eksempel derpå: Han elskede at gå spor, han samarbejdede fint i lydighed og havde stor byttedrift, som gjorde at han elskede øvelser med figuranten. Og om søndagen kørte vi ud til et plejehjem, hvor Boogie var besøgshund godkendt af Trygfonden.

Uden brugsegenskaber kan en hovawart ikke være en ordentlig familiehund og familiens vogter og i stedet for bliver den til en større skødehund, som er bange for sin egen  skygge. Eller bliver den til en ulydig hund, som ingen fornøjelse finder i at være sammen med sit menneske, fordi den ikke kan motiveres til samarbejde gennem leg. Hovawarten SKAL have en tæt tilknytning til sin familie, skal deltage i daglige gøremål og familiens aktiviteter, den MÅ IKKE permanent holdes i hundegården netop fordi det ER en familiehund. I øvrigt, mangen politihunden bor med deres førere og disses familier netop som familiehunde, der bare  hver dag går på arbejde. Det der adskiller forskellige brugshunderacer og forskellige linier indenfor den samme race fra hinanden er deres aktivitetsniveau. Og her ligger hovawarten noget lavere end f. eks. schæfferhunden, hvilket gør den til en dejlig familiemedlem, som er fuld af krudt udendørs og som er rolig indendørs. Ja, brugsegenskaber kræver at hunden får udløb for sine drifter og sin energi i form af regelmæssig træning og hundearbejde, men det behøver ikke at være typisk brugsarbejde med at bide figuranten. Der findes i dag et utal af discipliner og beskæftigelser, som er sjove både for hunden og hundeføreren. Dit udgangspunkt til at vælge en race der passer til dig burde være: Vil du have hund til pynt foran pejsen og 2 daglige gåture rundt i villakvarteret, skal du bestemt IKKE vælge hovawarten.

Jeg vil desuden gerne føre videre den lidt tungere kropsbygning – på tysk derber Typ – som i de sidste år  i  nogle  opdrættere’s forsøg på at skabe en meget let og hurtig brugshund er gået stærkt tilbage.