Hovawart hvalpe

Anskaffelse af hund er en stor beslutning. Først skal man beslutte sig om man overhovedet skal/kan have hund. Og så om det skal være en blanding eller en racehund. Skal det være en hvalp eller en voksen omplaceringshund? Skal det være en racehund, så af hvilken race? Når vi har valgt racen, så skal man finde opdrætteren/hvalpe. Og så kommer der problemer, for hvad er forskel mellem  hovawart hvalpe, hvis stamtavler er registreret i Dansk Kennel Klub og dermed i Federation Cynologique Internationale og dem, som har stamtavler fra en anden organisation eller som ligefrem ingen stamtavle har, men er dog  ”ægte” hovawart hvalpe??? Eller er de det? Svar på alle disse spørgsmål kan du få her og her

Jeg kan fra min side kun tilføje følgende om hovawart hvalpe:

Temperamentet hos hunde indenfor samme race kan variere meget. Indenfor alle racer – og hovawart er her ingen undtagelse – findes der sky hunde, som unddrager sig kontakt med venlige mennesker og som til sidst kan blive til angstbidere. Det kan være pga. genetikken, men også pga. hvalpenes opvækst hos opdrætteren, hvor mange desværre må opholde sig i hundegård eller stald. Selv om hvalpe opholder sig i huset, hvis der er flere kuld på én gang, får de alt for lidt socialisering med mennesker og deres adfærd. Normale sunde og velprægede hvalpe er livlige og nysgerrige. De tager gerne kontakt til mennesker og alt nyt. Derfor besøg så mange opdrættere som muligt, selvom de ikke lige nu har hvalpe for at se, hvor de voksne hunde opholder sig til dagligt og hvor hvalpe kommer til at opholde sig. Hvis der allerede er hvalpe, må du ikke nøjes med at få præsenteret en eller flere hvalpe! Forlang at se alle hunde der tilhører husstanden. Det kan være lidt rodet i huset/køkkenet hos opdrætteren og det kan også lugte lidt osv., men det må aldrig stinke og hvalpe må ikke være snavsede, med mindre de lige har spist eller været tur i haven. En ordentlig opdrætter har altid køkkenrulle ved hånden og tørre af løbende.

Det er meget vigtigt at hvalpene tilbringer deres vågne stunde i kontakt med mennesker, andre dyr, alle husholdningsmaskiner m.m. Det er sådan de bliver præget. Det er i dag helt almindeligt, at opdrættere har indrettet en hvalpelegeplads

hvor hvalpe frit og trygt kan tumle rundt og lære nye ting at kende, såsom forskellige slags underlag, stof, lyde. De mere ambitiøse opdrættere tager endda deres hovawart hvalpe med på udflugter, når de er over 4 uger gamle, således at hvalpene stifter bekendtskab med by, skov, strand, træningsplads, banegården osv.

Kun fantasien og tid sætter grænser for, hvad opdrætteren kan præge sine hvalpe på. Derfor skal en god opdrætter have tid til sine hvalpe for på denne måde, at give dem en god start i livet. Det er også en selvfølge at tæven hele tiden er med hvalpe, også når de er ældre end 8 uger.

I dine kontakter med opdrættere vær ikke generet at stille alle mulige spørgsmål, om de så skulle blotte din uvidenhed. Det viser bare, at du tager ”projektet” seriøst. En god opdrætter værdsetter en viden begærlig hvalpekøber højt. Du skal også selv være forberedt på mange spørgsmål fra opdrætterens side, som nogle gange kan virke mærkelige eller lige frem alt for nærgående. Omvendt: Får du slet ikke noget spørgsmål eller kun ganske få og overfladiske, find hurtigt en anden opdrætter! Husk, at en ansvarlig opdrætter vil sikre sig ansvarlige købere til sine hvalpe! En ansvarlig opdrætter vælger at beholde en hvalp længere fremfor at sælge den til en forkert person.

Husk også, at kemien mellem dig og ”din” opdrætter skal passe. Det kan godt være at du allerede har fundet en god og seriøs opdrætter, men det nytter heller ikke noget, hvis du ikke føler dig godt tilpas, fordi I ikke er på samme bølgelængde…. Du skal have lyst til at ringe til din opdrætter eller besøge ham på vej hjem fra ferie, også lang tid efter du har købt hvalpen. Det glæder altid opdrætteren, at hvalpekøbere henvender sig til ham/hende med alle deres glæder og problemstillinger, de har med hunden. En god opdrætter står ALTID til din rådighed for i fælleskab at sikre hunden det bedste liv.

Og sidst, men ikke mindst: Det betaler sig at vente på det helt rigtige kuld af hovawart hvalpe samt at køre langt efter den helt rigtige hvalp. Jeg selv ventede  på min første avlstæve i 3 år og kørte 600 km én vej for at hente hende, fordi jeg havde faldt for hendes mormor, som allerede havde været for gammel til at få flere hvalpe. Jeg var så nødt til at vente til Ussis mor blev voksen og avlsgodkendt. Jeg kendte personligt Ussis forældre og bedsteforældre samt flere af hendes slægtninge fra mors side. Det gælder også min nuværende avlstæve Ismay’s Nala, som jeg har hentet i Sverige. Jeg forventer nu ikke, at alle folk er lige så tosset som jeg, men noget midt imellem ser jeg gerne 🙂 .

Det betaler sig også at lave alt det forarbejde, som er beskrevet her og på DKK’s hjemmeside. I skal jo leve med hunden i 10-14 år. Det er en lang tid og den skal være så god og berigende som overhovedet muligt – for jer selv OG for hunden.

Efter princippet:  Proper preparation prevents poor performance 🙂 .