Bogard vom Hagenauer Forst – in memoriam

Bogard vom Hagenauer Forst, kaldet Boogie

Boogie flyttede ind hos os d. 17. februar 2013 fra Bayern. På det tidspunkt var han 5 år gammel.

I januar 2013 gik jeg og spekulerede på, at jeg gerne vil have hund nr. 2 som selskab til Ussi. Mine arbejdsdage var blevet længere og jeg syntes det var synd for Ussi, at være alene så mange timer om dagen. Samtidigt går jeg hele tiden rundt med en dårlig samvittighed over, at jeg går så meget op i ”min” race i stedet for, at give et godt hjem til en trængende hund. Derfor tænkte jeg på at få en ældre internat hund. Desuden vil og kan jeg ikke bruge mere tid på træning, udstillinger m.m. Den skulle bare fungere som ”selskabsdame” for Ussi.

På det tidspunkt lukkede politiet den berygtede fabrik af hovawart hvalpe Hof Joy på Sjælland. Deres hunde blev dels flyttet til dyreinternat i Roskilde, dels aflivet på stedet, så dårlige var de stakler… Jeg tænkte at jeg måske kunne redde en af de hunde.   Som tænkt, så gjort: Jeg kontaktede internatet, hvor der var nogle ældre hanhunde. Men inden jeg overhovedet kunne nå at se dem, blev de aflivet pga. vild aggression mod hinanden og mod mennesker.

Kort efter ringede min egen opdrætter med besked om, at der på RZV’s hjemmeside var en hanhund på 5 år til omplacering, måske kunne han være noget for mig. Det var ikke lige dét jeg havde forestillet mig, men jeg kiggede på billeder alligevel og var solgt med det samme! Der var noget særligt ved den hund, jeg kan ikke sige hvad, men han har fortryllet mig helt og fuldt. Da jeg kiggede på stamtavlen, blev jeg igen blød i knæene  :D : SÅ mange forfædre fra gode, kendte brugslinjer… Jeg kontaktede straks opdrætteren og efter nogle samtaler, besluttede jeg mig for at se på hunden. Jeg tog Ussi med og på en kold og blæsende februar nat tilbagelagde vi 850 km til Schrobenhausen, Bayern. Boogie’s opdrættere Elfrieda og Walter gjorde lige så godt indtryk på mig som Boogie selv. Der var en god kemi mellem os. Og med Boogie var det kærlighed fra første blik! Beslutning var altså taget. Boogie hoppede uden protest ind i min bil  og så kørte vi hjem. Et nyt liv var ved at begynde for os alle tre.

Boogie3

Denne beslutning har jeg ikke fortrudt en eneste sekund! Boogie tog sin omplacering i stiv arm. Han gjorde bare det, som Ussi gav ham besked på at gøre :D . Så på denne måde var det nemt for os alle. Jeg kunne fortælle mange små sjove historier om Boogie fra hans første tid hos mig.

Det er en helt særlig oplevelse at få en omplaceringshund… Jeg iagttager meget og prøver at gætte mig til hundens historie og forstå dens reaktioner. Jeg har lært utrolig meget af det, både med Cleo og nu med Boogie.

Boogie var en afbalanceret, rolig hund. Han havde en høj pirringstærskel, hvilket var rigtigt godt, fordi han i bund og grund ikke var særlig modig. Han havde sine små fobier, eller rettere sine små øjeblikke; når der skete noget nyt, kunne han gå totalt i baglås. Han kunne finde på at knurre i forsvar – af ren usikkerhed. Men når han fik lov til at bearbejde situationen, så var han efter nogle sekunder igen klar i hovedet og han gjorde, hvad der blev sagt til ham. Jeg tror ikke han havde oplevet ret meget i sit tidligere liv og det kunne også være grunden til, at han reagerer på denne måde, men jeg er dog sikker på, at han gik til lydighedtræning. Det kan man se på ham, når vi laver noget sammen. Desværre må han have oplevet noget ubehageligt i forbindelse med skud på træningspladsen. Han kan somme tider gå i panik, når han hører skud eller fyrværkeri. Han er normalt ligeglad med skud, som bliver affyret på ejendommen og i nærheden, når naboer og venner går på jagt hos mig. Han gøer dog meget ved fyrværkeri. Nytårsaften er jeg nødt til at afspille masser af larmende Wagner operaer for fuld udblæsning. Musikken overdøver alt og Boogie kan ikke høre fyrværkeriet.

Boogie har hurtigt afvænnet mig med at have hundene i hundegården, mens jeg er på arbejde. Det synes han absolut ikke om. Ussi har været vant til hundegården fra hun var hvalp.  Boogie fik efter nogen tid så stærk separationsangst, at han begyndte at splitte hundegården af – på trods af Ussi’s tilstedeværelse. Han havde til gengæld intet problem med at være alene hjemme indenfor, også uden Ussi. Så efter en kort overvejelse, har jeg givet efter og nu opholder begge hunde sig i huset, mens jeg er på arbejde. I øvrigt- Hvad er fidusen i, at have vagthunde i hundegården, mens huset står ubevogtet :) ?

Boogie

Det var ikke meningen at der skulle bruges tid på udstilling og træning af Boogie, men dér tog jeg også fejl :) … Da jeg så hvor god en hund jeg havde fået, gik jeg med det samme i gang med, at få Boogie avlsgodkendt i Dansk Hovawart Klub. Han har været til en klubudstilling, hvor han af en tysk special dommer blev bedømt til ”excellent” og fik 4. placering ud af 7 hanhunde! Han er siden blevet Dansk Champion. Jeg kan god lide hans type: Han var ikke for stor, men meget harmonisk bygget, velvinklet, har solide benstamme og han bevæger sig smukt.  Jeg har også fået lavet alle nødvendige sundhedsundersøgelser på ham og mere end det. Hans reaktion på skud kom som et chok for mig! Jeg var dog fast besluttet på, at undersøge det nærmere, fordi jeg slet ikke kan forene Boogie’s afbalancerede væsen med det problem. Derfor stillede jeg ham op til mental beskrivelse både i Dansk Hovawart Klub og i Hovawart Zuchtgemeinschaft Deutschland. Og det viste sig desværre, at han ER skudræd….  Øv, øv. Han skal altså ikke være avlshan. Men han er stadig den bedste hund i verden og jeg kan slet ikke se hans mangler fordi jeg bare er blevet helt blind forelsket i ham, lige som så mange andre hundeejere er forelsket i deres hunde… Det er for resten derfor, at mange hunde får lov til at gå i avl uden, at de vurderes lidt mere objektivt…. Boogie har en hel speciel udstråling, lige som Cleo havde. Boogie ligner meget Cleo af temperament, bortset fra at han i modsætning til Cleo, elsker mennesker og at han ikke er spor aggressiv eller usikker i sine kontakter med mennesker. Han elsker faktisk menneskeslægten så højt, at han i 2016 bestået prøven for besøgshunde i TrygFonden. Vi besøger regelmæssigt et plejehjem hvor Boogie spreder glæden og varmen.

Boogie på plejehjem

Boogie elsker at tygge i træpinde og at spise papirlommetørklæder! Han stjæler lige så gerne lommetørklæder som mad. Nej, mad stjæler han egentlig ikke, han tager bare det, som han synes tilfalder ham. Jeg er sikker på, at det er sådan Boogie ser på det – eftersom han med fuld overlegenhed og ro stiller forbenene på køkkenskab og spiser det der måtte ligge der :D. Han er utrolig nysgerrig. Han har kæmpestor arbejdslyst.  Og så er han en seriøs, alvorlig hund, ikke sådan en lalleglad fjumsehund som den useriøse Ussi :D .  Boogie klistrer sig op ad mig hele tiden, men det er typisk for en omplaceringhund. Jeg ved, at jeg er hele hans verden. Nå okay, indtil han ser en anden hund, som han ubetinget skal løbe over marken til.

Vi træner lidt DcH program, og især rundering og spor. Vores første forsøg med spor var meget lovende. Boogie elsker det, er meget ved- og udholdende og højt motiveret. Jeg har store udfordringer i træningen, da Boogie slet ikke kan finde ud af at lege. Det med at tage noget i munden og bære på det, ruske eller lege trækkeleg – det er effektivt blevet pillet af ham :( . Men når han er godt ”varmet op” og kommer i hvalpestemning og glemmer sig selv, så tager han fat, kan I tro! Derfor er jeg sikker på, at Boogie på trods af sin alder stadig har en stor udviklingpotentiale :) .

_DSC0275

CLEOHOV's Hovawarte © 2013